Cantine Monfort:
I 1945 begyndte en drøm for Familien Simoni i Trentino med købet af egen vingård. Vinene er blevet fremstillet med hjertet, hvilket har givet udtryk i, at der igennem årene er kommet en produktpalette, som der ikke er så meget struktur i. I 2022 påbegyndte man, at strukturere produktlinien samtidig med, at man fastholder "hjertet" i kvaliteten. Signaturvinen er den mouserende Cuvée 85, som Lorenzo Simoni startede i 1985. I 2023 er produktionen flyttet til bedre faciliteter. Indtil da er produktionen foregået i lokaler, som ikke har været nemme at arbejde i.
Chateau Barreyre:
Der er 13 hektar med vinstokke, som omkranser Hovedbygningen, der blev bygget af Nicolas Barreyre in 1774. Vinmarkerne daterer sig tilbage til den 28 december 1793. Familien Barreyre var en gammel middelklasse familie fra Bordeaux. Vinmarkerne består af sandet og lerholdig jord, som grænser op til Garonne.
Chateau Beau-Site Haut-Vignoble:
Historien går tilbage til 1861, hvor gården kom til. I 1924 fordoblede Poerre Braquessac, en vinmægler, arealet ved at købe grunde beliggende på bakken i Saint-Corbian, en landsby i kommunen Saint-Estéphe.
Hans søn René Braquessac efterfulgte ham i 1951 og han grundlagde vinhuset Saint-Estéphe. Idag ledes Chateau Beau-Site Haut-Vignoble af Jean Louis Braquessac og hans søn Pierre, henholdsvis lanbrigsingeniør og ønolog.
Chateau Clou du Pin:
I 1950 havde Huguette og Angelo Fontane, der var i tyverne, en drøm i tankerne og slog sig ned i den lille Gironde by Gensag for at grundlægge Domaines Fontana. Gensac var ikke et tilfældigt valg. Det var områdets rigdom, der bestemte placeringen af vingården. Huguette og Angelo begynder deres livsværk og planter vinstokke og bygger en vingård. Årene og årgangene går og det er ikke kun vinstokke, der vokser omkring dem. De fik 5 børn - 1 pige og 4 drenge.
Chateau Crabitan Bellevue:
I 1870 bosatte familien sig på højderne af Sainte-Croix-du-Mont. Det nuværende smagslokade vidner om det gamle køkken fra familiens forfædre. Vingården har udviklet sig gradvist gennem generationerne gennem køb, udlejning og beplantning af vinstokke. I 1975 blev vinene fra Clos de Crabitan omdøbt til Chateau Crabitan Bellevud. Nicolas, som er nuværende leder af godset, sluttede sig til sine forældre i 1994 med oprettelsen af GFA Bernard Solane et Fils. Chateau La Clotte Cazalis: Chateau La Clotte Cazalis har været en familieejendom siden 1779, ideelt beliggende ved sammenløbet af Garonne og Ciron. Den privilegerede placering af to crus, på selve stedet for dette sammenløb, hvor efterårets tåger tillader udseendet af den dyrebare botrytis, som giver Sauternes vine "den perfektes ekstravagance" udpeger Chateau La Clotte som Sauternes par exellence og Chateau Couladan som en exceptionel Bordeaux vin. Elskere af store vine skal besøge disse familieejendomme, dyrket med samme kærlighed siden det 18. århundrede, og som nu har genvundet deres oprindelige renhed gennem økologisk certificering. Chateau Maucamps:
Chateau Maucamps har 19 hektar vinmarker med en vidunderlig eksponering og er plantet på Garonne-grus med en lerundergrund. Vingården er udelukkende sammensat af fine vinstokke som Cabernet Sauvignon, Merlot og Petit Verdot. Alt i et stykke ligger vingården i Macau, nær Margaux, der grænser op til en del af Chateau La Lagune og Chateau Cantemerle (3 og 5 Cru´s Classes i 1855).
Chateau du Moulin Noir:
Ifølge legenden får Chateau du Moulin Noir sit navn i middelalderen, hvor 2 brødre kæmpede om jorden efter deres Far´s død. Den yngste var såret over ikke at arve ligeså meget som sin større bror. selvom han havde arbejdet hele sit liv på gården. Så en varm sommeraften - måske hjulpet på vej af god vin - beslutter den yngste bror, at brænde ejendeommen ned.
Alt nedbrændte den nat undtagen møllen, som var lidt væk fra huset. Men den blev sværtet af flammerne og røgen. Derfor hedder ejendommen "Den sorte Mølle / Chateau du Moulin Noir".
Chateau Tessendey:
Familien Arfeuille har ejet Château Tessendey siden 1972. Martine og Paul-Bernard d'Arfeuille påbegyndte en omfattende renovering
af vingården og kældrene på det tidspunkt. Og Tessendey begynder at skabe sig et navn.
I 2012, fyrre år efter sine forældre, overtager Arnaud d'Arfeuille Tessendey.
Med hjælp fra sin bror sætter han nye ambitioner for godset, omstrukturerer visse parceller og perfektionerer dyrkningen.
Vingården er placeret på højderne af kommunen Saillans og danner en homogen helhed rundt om slottet.
Chateau Tour des Termes:
Tilbage i 1678 nævnes en plovmand, Anney, i kommunen Potensac i Médoc. I 1876 blev hans oldebarn vinbonde i Saint-Estéphe. Fra da af voksede godset fra generation til generation indtil 1938, hvor Pierre Anney erhvervede Chateauet med dets gamle tårn, samt en meget smuk bondegård i Saint Corbian. I 1979 videreførte han søn Jean og hans barnebarn Christophe familietraditionen ved at udvikle vingården og foretage betydelige investeringer i bygninger og udstyr samt en stor indsats i udvælgelsen af parceller.
Pago de La Jaraba:
Ca 150 km syd for Madrid i omkring 750 meter o.h. ligger denne vingård på 80 ha. Vingården er familieejet og drevet. Og ligesom vinrænkerne står på lige linie, står alt andet også på rad og række her. Gården er firlænget og symestrisk opbygget.
Foruden nogle fantastiske vine fremstiller familien også ost og olivenolie.
Et lille kuriosum er, at en af de vindmøller som er med i historien om Don Quixote, står i området.